Vi kan levere en bred vifte af udstyr til tagrensning, herunder højtryksrensere, tagrensekasser designet til alle danske tagprofiler, såvel som udstyr til beton- og tegltagrensning. Udover dette tilbyder vi tagsugepumper, filterkasser, kantrensere, algefjernelsesudstyr og forskellige dyser.
I mange år har vi fremstillet vores egne tagrensekasser, som i 2016 blev godkendt af Arbejdstilsynet til brug ved afrensning af asbestholdige tage. På samme måde har vores kantrenser også modtaget godkendelse fra Arbejdstilsynet.
Siden den 1. april 2016 har vi fungeret som forhandler af Dynajet højtryksrensere og tilbehør, hvilket naturligvis inkluderer tagrensekasser.
Mange af Dynajets modeller kan bruges til tagrensning, men den mest solgte gennem de sidste 15 år er Dynajet 500th.
Vi producerer selv højtryksrensere, så har du et specielt ønske omkring din maskine, så kontakt os endelig, og lad os få en snak om hvad vi kan tilbyde dig.
Vi producerer kassen til tagrensning TR1-2-3, som kommer i følgende bredder 240 / 480 / 640 mm.
Omstillingen sker ved ændring af tagrenserens sporvidde og kørehøjde efter de mærkede indstillingspunkter.
Tagrensekassen er bygget op i rustfri plade, med et 700 Bar drejeled, med minimal vandtab.
En kasse til tagrensning, fra Dynajet, har været produceret i flere år og er bygget op i rustfri stål.
Kassen er med manometer og indstillingen foregår ved, at drejeled og hjul indstilles efter de afmærkede indstillingspunkter.
Kassen er monteret med indstiksdyser og 350 Bar drejeled.
En kasse til tagrensning er lavet i rustfri stål og med store udvendige hjul, som kan justeres op og ud, alt efter hvilket tag man skal rense.
Kassen er desuden udstyret med manometer, kuglehane, børster og rustfri drejeled.
Kan fås som 275 / 350 / 500 Bar.
Tagsugepumpen er en 230V pumpe, som er en uovertruffen pumpe, til at suge vand/mos fra tagrenden.
Det er modellen slangesugepumpe, som virker ved at ruller trykker på en gummislange, som derved laver vacuum i sugesiden, samt trykker det snavsede vand ud af den anden.
En driftssikker pumpe der kører i årevis.
Filtersystemet er lavet i galvaniseret plade, samt med galvaniseret rist, hvorpå filteret hænges på.
Under filterkassen er der en plastickasse til det filtrerede vand.
På plastkassen sidder der en studs til en slange, så man kan lede vandet væk eller genanvende det via en pumpe og et filter.
Kantrenseren er en tragtformet skal med børster, så vand ikke sprøjter rundt.
I kantrenseren sidder der en rotordyse og der kan monteres dyserør i forskellige længder, bøjede eller lige, nipler eller koblinger på skallen op mod pistolen.